|
|
ADHD, ADhD og ADD (tidligere kaldet DAMP)ADHD - Attention Deficit Hyperactivity Disorder ADhD - Attention Deficit Hypoactivity Disorder ADD - Attention Deficit Disorder
ADHD, ADhD og ADD (af hensyn til læsevenligheden kaldet ADHD) er en kompleks neurologisk lidelse, der i overvejende grad er arveligt betinget. ADHD kendetegnes ved, at personen har vedvarende problemer med opmærksomhed, har et ekstremt højt aktivitets-niveau (hyperaktivitet) eller et lavt aktivitetsniveau (hypoaktivitet) og er impulsiv.
ADHD kan bl.a. komme til udtryk på følgende måder:
Forstyrrelsen er mest kendt hos børn, men de senere år er man blevet mere opmærksom på, at 50-75 % fortsat har symptomer ind i voksenalderen. Ifølge Ugeskrift for Læger 173/43 af 20. oktober 2008 viser undersøgelser, at 2-3 % af alle skolebørn har behandlingskrævende ADHD og andre undersøgelser viser endvidere, at 2-4 % af den voksne befolkning, hvilket vil svare til mindst 100.000 voksne, vil opfylde kriterierne for ADHD ADHD forekommer i forskellige sværhedsgrader lige fra mild grad af ADHD med kun ganske få symptomer til meget svær grad af ADHD med mange symptomer og alt det, der ligger imellem. Personer med ADHD er lige så forskellige som alle andre mennesker. Så hvis man har mødt én med ADHD har man mødt én! ADHD forekommer både hos piger og drenge samt kvinder og mænd, såvel unge som ældre. De er at finde på såvel lavindkomstskalaen til mellemindkomstskalaen til højindkomstskalaen - lige fra kontakthjælpsmodtageren, flexjobberen, førtidspensionisten, iværksætteren, funktionæren til håndværkeren, kunstneren, den selvstændige erhvervsdrivende, mellemlederen og lederen af en stor International organisation. Styrkerne og vanskelighederne for den enkelte er derfor vidt forskellige. Det som for den ene kan være en styrke, kan være svært for en anden og omvendt. Der ud over er ADHD situationsbestemt, hvilket f.eks. kan betyde, at en evne/færdighed kan være en styrke i én situation, mens den samme evne/færdighed slet ikke er "tilgængelig" i en anden situation. Mange af de vanskeligheder, der er forbundet med ADHD er ikke unikke for personer med ADHD. Det vil sige, at det er vanskeligheder, som de fleste mennesker oplever en gang i mellem. Forskellen er omfanget og intensiteten af vanskelighederne for personen med ADHD. Vanskeligheder der for mange ADHDere betyder, at de ikke er i stand til at bringe deres fulde potentiale i spil og udnytte de ressourcer og talenter, der allerede er til stede. Medicinsk behandling har vist sig at være gavnligt for 60-70 % af de diagnosticerede. Medicinen må dog ikke stå alene. Ved en kombination af medicin, psykoedukation og socialpædagigisk træning i forbindelse med ADHD coaching og/eller psykoterapi opnår mange at gøre langt mere brug af deres ressourcer og talenter og derved opnå en mere harmonisk dagligdag og større livskvalitet. De fleste med ADHD oplever, at de ikke bliver forstået og accepteret, som de mennesker de er. Oplevelsen af ikke at blive lyttet til og forstået kan medføre lav selvværdsfølelse, stress og manglende overskud til at leve livet fuldt ud. Mange har igennem livet oplevet afvisning og massiv kritik og er blevet omtalt som dumme, dovne eller tossede. Konsekvenserne af ubehandlet ADHD medfører for manges vedkommende til én eller anden form for selvmedicinering. Selvmedicinering kan bl.a. komme til udtryk som: Konsekvenserne heraf kan blive isolation fra familie, venner og kolleger, familie- og ægteskabelige problemer, fyring fra jobbet, manglende gennemførelse af en uddannelse, økonomiske problemer m.m., som i værste fald kan føre til kriminaliitet. Der er desuden større risiko for at udvikle angst, depression, OCD (Obsessive Compulsive Disorder) og personligheds-forstyrrelser, som endvidere kan være behandlingskrævende. Inden det blev besluttet at anvende den amerikanske diagnosebetegnelse ADHD i Danmark fik børn og unge diagnosen DAMP. DAMP står for Deficits in Attention, Motor Control and Perception (forstyrrelser af opmærksomhed og aktivitetsniveau, motorik og sanseindtryk). Før i tiden troede man, at det kun var drenge, der kunne have ADHD, men undersøgelser har vist, at ADHD også forekommer hos piger. Symptomerne hos drenge og piger kan forekomme meget forskellige, hvilket har været medvirkende til, at færre piger i forhold til drenge har fået diagnosen ADHD.
|